Workshop på Albertslund Lilleskole 3. Dag
Jeg var spændt på at se eleverne igen, og denne gang skulle de næste to dage foregå på deres skole. Vejen fra bussen til Albertslund Lilleskole var så idyllisk og stien som førte op til skolen var ledsaget af hestes vrinsken. Jeg så legende børn forenden af stien der førte op til en fin hvid bygning, som måtte være skolen…
Jeg talte en del med børnene om at vi fortsætter med at fokusere på at beskæftige os med ideen om fællesskab. Mit mål var at lade dem være med til at undersøge de fællesskaber de er en del af, samt give dem muligheden for at udforske nye. Jeg ville give eleverne mulighed for selv at udtrykke sig om fællesskab, samarbejde og identitet, som også er Copenhagen Art Festivalens centrale undersøgelsesområde.
På de to dage var min plan at vi skulle arbejdede med tegning, fælles værker og egne værker… og ståltråd…
Elevernes første opgave var at lave 30 – 50 sekunders blindtegninger af hinanden. Tanken var at opgaven skulle føre videre til nogen store fællestegninger – også blindtegninger – så eleverne kunne slippe tøjlerne til ideen om den pæne tegning der for alt i verdenen skal ligne. Ved ikke at skulle præstere de flotte eller gode billeder, bliver fokus lagt på selve processen og ikke på værket. Det kom der nogen virkelig sjove og spændende tegninger ud af. Disse tegneøvelser førte til den del af skabelsesprocessen hvor ståltråd kom på banen, men mere om det efter disse fotografier som viser eleverne arbejde med blindtegningerne…
Eleverne havde fundet fotos på nettet ved at google fællesskab, disse oplæg kiggede de på mens de arbejdede på blindtegningerne. Det blev til Fællestegninger, hvor man godt måtte tegne ind over hinandens streger…
Næste fælles blindtegning. Denne gang lod man sin kopi ligge foran sig og rykkede hver 30 sekund til venstre. Der opstod små forskydninger ved hver tegning…
I næste opgave, beder jeg børnene om at tænke på et sted der betyder noget for dem. Det kan være et sted de har været, hvor de har oplevet noget helt særligt, som har haft en indflydelse på deres identitets følelse, eller det kan være et sted de føler sig trygge. Måske er det et sted hvor de føler en speciel tilknytning. Det kan være et sted man har kært af forskellige årsager… Der blev bl.andet tegnet en båd hvorefter eleven som havde udført tegningen sagde: det er det sted hvor jeg bare kan være mig selv. Børnene havde mange fine betragtinger, og vi fik en snak om at man nogen gange kan føle man har en bestemt identitet på skolen for bl.andet at høre til en gruppe, eller man bliver mere bevidst om hvordan man går klædt, hvorimod de steder man føler sig bedst tilpas tit er steder hvor man ikke skal bekymre sig om den form for identitet. Ligeledes kan støj også påvirke i forhold til ens tilhørsforhold. Roen på båden fx giver tid til en anden form for reflektion, end i hverdagen hvor unge tit skal forholde sig til mange medier og sociale tilhørsforhold…
Efter at have kigget på alle elevernes tegninger, bad jeg eleverne om at lukke øjnene. De skulle med lukkede øjne prøve at gå ind i rummet – det sted de lige havde tegnet (båden, legepladsen, fodboldbanen…). Jeg stillede dem spørgsmål som: hvad ser du? er der møbler, andre mennesker, en bestemt duft, nogen bestemte former, vær åben for hvad du ser og prøv at tegne det… Det kom der mange fine tegninger og tanker ud af. Der var bl.andet en pige som sagde at mens hun tegnede så hun et sted der betød mere for hende da hun lukkede øjnene og fokuserede på det…
Jeg glæder mig til i morgen hvor vi skal arbejde med ståltråd…