Jeg har, til dette 2. modul på Løjtegårdsskolen, været inspireret af gadekunst, og fandt en masse fotos fra nettet som jeg glædede mig til at vise eleverne. Hvordan kan man ændre på ens nærområde hvis man blot tilfører det et nyt element? Hvilke nye historier og sammenhænge kan der opstå? Hvordan kan man kombinere det som interesserer børnene med dette kunstprojekt?
Jeg bad klassen om at tage tegneserier,fodboldblade, magasiner med til denne f’ørste dag hvor workshoppen foregik på deres skole i Kastrup. De skulle lede efter motiver hvor en figur var i bevægelse. Ligeledes kunne eleverne finde motiver fra nettet som de kunne printe ud. Den sidste mulighed var den de hældte til, hvilket jo egentlig også giver god mening sålænge man ved hvad man leder efter.
Eleverne gik sammen 2 x 2 og printede figurer ud fra nettet, de blev overført til overhead papir. Grupperne fik deres kopiark og skulle gå rundt i skolegården og nærområdet og se hvor lige netop deres figur kunne indgå og spille en ny rolle. Alle skulle derefter overføre deres billede til karton, klippe det ud og vise for resten af klassen hvor de ville placere den, og fortælle om deres tanker bag.
Det kom der nogen virkelig innovative ideer ud af!
Her arbejdes med at overføre motiverne…
Og tegne op med sort tush…
Og farvelægge…
Og klippe ud…
Enkelte blev færdige den dag, men de fleste arbejdede meget koncentreret med detaljer og før vi havde set os om var dagen omme!







